Supervision

Supervision af professionelle eller studerende kan ske individuelt eller i mindre grupper.

Supervision er en læreproces, som tager sit udgangspunkt i de vanskeligheder supervisanden har i forhold til en eller flere konkrete klienter eller undervisningssituationer.
Indholdet vil typisk både dreje sig om den klient og den problematik, supervisanden kommer med, men også om det som sker i hende/ham selv, og i rummet mellem klient og terapeut eller underviser og kursister.

Nogle typiske temaer:

* Hvordan man kan arbejde med den givne klient og dennes problemstillinger.
* Hvordan supervisanden møder klienten.
* Hvordan hjælpe klienten til at komme i kontakt med dybe kropsforankrede ressourcer.
* Hvordan disse ressourcetilstande kan bruges til heling af et traumatiseret nervesystem – og som udgangspunkt for mange andre bearbejdningsprocesser.
* Hvordan man kommer rundt om alle de aspekter i et traumearbejde som betinger, at klienten kan få helt fred med det skete.
* Hvordan “læse” klientens kropssprog og spændingsmønstre i kroppen? Evt. læse en BodyMap og anvende informationerne i terapien.
* Hvordan forstå klientens problemer ud fra livshistorien.
* Hvordan finde en optimal rute i processen.
* Hvordan hjælpe klienten til selvhjælp og selvansvar.

Og:

* Hvad bliver aktiveret i supervisanden ift. klienten eller dennes
problem?
* Hvordan passe på sig selv som behandler.
* Hvordan være hjemme i sig selv og undgå frelserrollen.
* At læne sig lidt tilbage og åbne sit hjerte.
* At finde sin åbenhed og udforskende interesse.
* At forstå sin egen krops signaler i arbejdet.
* At bevare sine grænser.
* At finde sit specifikke værd som terapeut.
* At finde omsorg for sig selv, der hvor det er svært.
* At slippe klienten og dennes problematik efter terapien.