Gængse temaer i terapi

Det at finde sig selv og sine indre værdier kan være en lang proces og processen bliver ved. Så det vigtigste for mig er, at kunne møde klienter og deltagere der hvor de er og finde en vej videre sammen.
Alle jeg har arbejdet med bruger tid på at lære og være med deres emotioner – derfor billedet. Emotionerne er en del af vores følelsesmæssige reaktioner i samværet med os selv og andre – en justering af nærværet, vores opmærksomhed, vores evne til at orientere os og sætte sunde grænser.

Jeg indset at mange mennesker benytter sætninger “du overskrider min grænser”, ”Jeg kan ikke holde mine grænser”, ”folk respekterer ikke mine grænser” eller ”ingen ser mine grænser”.

Men det de fleste taler om er ikke deres grænser, men derimod deres evner eller manglende evne til at forstå, handle, eller være klar over deres begrænsninger. Det er denne evne til at håndtere dine indre begrænsninger der giver dig et billede af at få overtrådt dine grænser, selvom det dybest set intet har at gøre med grænserne i sig selv. Det er derfor folk kan arbejde med grænseproblemer i årevis, uden der sker nogen nævneværdige forandringer, udover de benytter grænserne til at afbryde deres samhørighed.

Grænserne definerer vores fysiske og psykiske rum, en fysisk krænkelse af disse sætter os i en tilstand af frygt, hvor hverken værdighed eller samhørighed har nogen plads. På den anden side har grænserne også noget at gøre med vores energimestring. Evnen til at mestre vores energi, når andre tænder de forskellige lag af følelser of sansninger i vores krop, og hvor godt vi håndterer disse indre tilstande.

Når vi indser vores begrænsninger, kan vi pause, stoppe eller aktivere musklerne der støtter os, så vores evne til at være i samhørighed uden at falde ind I den illusion at andre angriber vores værdighed eller rettighed til vores rum styrkes markant.

Andre gængse temaer kunne være:
Stress og traumebehandling
Depression
Angst